RecreateYou er en virksomhed som coacher den moderne kvinde, som allerede har prøvet lidt af hvert, når det kommer til kærlighed. Dig som har en spirende fornemmelse af, at det ikke bare er de mænd, du møder, der er forkerte hver gang, men at der måske også kunne være noget, du selv kunne arbejde med for at tiltrække den 'rigtige'. Dig der har lyst til at lære dig selv bedre at kende, inden du overgiver dig til et vedvarende parforhold.
RecreateYou tilbyder dig et udviklingsforløb som integrerer gammel og ny visdom inden for både kropslig forløsning, mental opbygning og funktionel kost - samt de spirituelle aspekter af at være menneske. Ved at udvikle dig på alle disse områder sideløbende, vil du også rykke dig selv længere, end når du kun har fokus på ét område af gangen.
Når man bliver ved med at gøre det samme, får man også det samme resultat igen. Og igen. Også når det kommer til kærlighed. Når du udvikler nye mønstre på alle områder af dit liv, bliver det også nemmere at handle anderledes næste gang, du forelsker dig. Med et nyt resultat til følge.