Flere unge oplever mistrivsel og forringet livskvalitet. Hos SocialSpace kæmper vi for at styrke unges mentale sundhed og gøre hjælpen lettilgængelig over hele landet.
Vi mener, at digitale værktøjer kan være en del af løsningen. Derfor har vi udviklet en app, der samler landets mange rådgivningstilbud for unge. Med DiTi-appen kan unge få et bedre overblik over det store udvalg af rådgivningstilbud og nemt og hurtigt finde frem til det tilbud, der matcher netop deres behov.
Ved hjælp af simpel og anonym dataindsamling kan vi desuden få sociale indsigter, der kan styrke nuværende indsatser på området og danne basis for fremtidige, forebyggende indsatser. På den måde bliver rådgivningstilbuddene endnu stærkere og kan yde bedre hjælp og rådgivning.