Det Nationale Sorgcenter er Danmarks førende inden for professionelt sorgarbejde. Vi arbejder for at sygdom og sorg ikke ødelægger livet.
Vi tilbyder gratis psykologisk behandling til børn og unge under 28 år, der lever med alvorligt syge forældre eller søskende eller som har mistet en forælder eller søskende efter alvorlig sygdom, selvmord eller ulykke. Vi tilbyder hjælp til børn og unge i vores afdelinger i København, Helsingør, Aarhus og Odense.
Vi tilbyder gratis psykologisk behandling til ældre efterladte over 65 år, som har mistet en ægtefælle/partner eller et barn og har en kompliceret sorgreaktion i vores afdelinger i København og Odense.
De ansatte i Det Nationale Sorgcenter er psykologer og rådgivere med stor teoretisk viden og praktisk erfaring med børn og unges sorg. Desuden består Det Nationale Sorgcenter af et kompetence -og udviklingscenter, et videncenter og en kommunikation -og fundraisingenhed. Det professionelle arbejde understøttes af det arbejde, som ydes af vores korps af frivillige, der alle har mistet.