Børnehjælpsdagen er en humanitær organisation, der arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark, så de får bedre mulighed for et selvstændigt voksenliv.
Vi styrker den mentale og fysiske robusthed hos de unge mennesker gennem en lang række tilbud - for eksempel projekter, camps og 1-dags-arrangementer - som vi afholder over hele landet.
Vores arbejde og tilbud tager afsæt i fire indsatsområder: sociale kompetencer, personlige kompetencer, ernæring og bevægelse.
Læs mere på www.bhd.dk
Børnehjælpsdagen blev stiftet i 1904, og i dag har vi kontakt med alle børnehjem i Danmark (ca. 800) og cirka 2.500 plejefamilier, der løbende modtager vores tilbud.
Desuden samarbejder vi med 13.000 frivillige børne- og ungdomsforeninger, børnehaver, interne skoler og folkeskoler, der primært sælger Børnehjælpsdagens lotterier.