Generator udvikler og afholder kurser og konferencer inden for pædagogik, psykologi og ungdomskultur.
Fælles for arrangementerne er et skarpt fokus på at kvalificere professionelles kompetencer til at etablere et tillidsfuldt forhold til børn og unge samt til at tilrettelægge indsatser, så børn og unges trivsel, læring og udvikling optimeres. På arrangementerne klædes du på til at varetage både det relationelle og det metodiske arbejde.
Vi har et tæt samarbejde med en række forskere, praktikere og forfattere for at sikre høj faglighed og stor aktualitet. Og vi er altid på udkig efter nye tendenser, så har du en idé til et arrangement, send endelig en e-mail eller ring for en snak om mulighederne.
Desuden har vi et tæt samarbejde med TURBINE Akademisk, som udgiver undervisningsmateriale og akademisk faglitteratur til studerende og undervisere ved landets professionsuddannelser og universiteter. Forlaget udgiver desuden praksisrelateret faglitteratur til professionelle i alle sektorer af velfærdsområdet. Flere af forfatterne underviser på vores kurser.