LokalBolig-kæden ejes i fællesskab af Jyske Bank og de enkelte LokalBolig-butikker.
Den første LokalBolig-forretning blev startet i Hillerød i 2002, og siden er kæden vokset bemærkelsesværdigt hurtigt. Pr. 1/5-2023 er der således i alt 61 LokalBolig-butikker, heraf 40 på Sjælland, 7 på Fyn og 14 i Jylland. Siden 2009 er der kommet en ny forretning til kæden ca. hver fjerde måned og den seneste butiksåbning var LokalBolig Holstebro.
LokalBolig gik i 2015 ind på projektsalgs- og -lejemarkedet med etableringen af LokalBolig Projekt. Projektafdelingen er landsdækkende i et tæt partnerskab med de lokale boligbutikker og er nu en af de stærkeste aktører på markedet.
Både i 2011, 2012 og 2022 opnåede LokalBolig A/S Børsens gazellepris, ligesom flere af kædens butikker også har gjort sig fortjent til hæderen.
I 2019 vandt LokalBolig.dk en sølvstatuette ved årets Splash Awards i kategorien "Danmarks Bedste Corporate Website".
LokalBolig-kædens værdigrundlag bygger på "Boligsalg med PASSION™" - dannet af forbogstaverne i de syv kerneværdier Pålidelig, Ansvarlig, Selvstændig, Solidarisk, Initiativrig, Ordentlig og Nærværende.
Velkommen til LokalBolig!