Børge Nielsen A/S er en af Nordsjællands største Tømrer- og Snedkervirksomheder. Vi blev grundlagt i 1965, og i dag står 2. generation i spidsen af virksomheden og +100 ansatte.
Vores kunder er primært professionelle bygherrer i den offentlige og private sektor. Vi udfører alle typer af opgaver indenfor hoved-, fag- og totalentrepriser i større og mindre omfang.
Vi råder over eget maskinsnedkeri med topmoderne maskiner, der bruges til en lang række specialopgaver. Vores højt kvalificerede medarbejderstab er fordelt på en tømrer- og snedkerafdeling samt en service- og forsikringsafdeling.
Vi har egne taksatorer ansat samt medarbejdere med mangeårig erfaring af fredede og særligt bevaringsværdige bygninger. Vi bygger på gode håndværksmæssige traditioner og professionel byggestyring.