Rekruttering Køge Bugt, er en fælles virksomhedsindsats for Køge og Stevns Kommune.
Vores opgave er at hjælpe virksomheder i Køge og Stevns med rekruttering og kompetenceudvikling af deres medarbejdere. Den ledige arbejdskraft på Sjælland er grundlaget for vores rekruttering.
Teamet i Rekruttering Køge Bugt består af otte personer med vidt forskellige faglige og personlige vinkler. Resultatet af dette er en alsidig enhed med en bred vifte af erfaring og viden både fra det private og det kommunale erhvervsliv. Vores faglige baggrunde spænder bredt og inkluderer blandt andet salg, kommunikation, produktion, IT, transport, vikar, service, administration og ledelse.
Rekruttering Køge Bugt tilbyder at hjælpe med at finde din næste medarbejder hurtigt og effektivt.