Skyggebørn er et gratis tilbud til sorgramte børn og unge i alderen 3-28 år.
Vi driver sorggrupper, der faciliteres af frivillige, i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København.
Børn og unge kan komme i grupperne lige så længe de har behov for det, uanset om deres sorg er ”ny” eller ”gammel”.
Skyggebørn er sat i verden for at:
• sikre sorgramte børn & unge god og ansvarlig voksenhjælp
• formidle viden og erfaring om børn & unges sorg
• formidle personlig kontakt og støtte til børn og deres familier ved livstruende sygdom og død
• styrke indsats og viden i forhold til børn & unge som pårørende
• initiere og tage aktiv del i nødvendig sorgforskning på området børn & unge