Adserballe & Knudsen er en velkonsolideret entreprenørvirksomhed, der er specialister i styring af komplekse byggesager. Vi tager ansvar for alle dele af byggeprocessen, så vi kan levere kvalitet i alle dele af byggeriet.
Siden re-etableringen i 2006 har vi bygget vores navn på en lang række vel-lykkede hovedentrepriser. Vi har siden 2015 gradvist udvidet vores portefølje, som i dag også indeholder flere nybyggerier i totalentreprise, herunder vores mange CLT-boliger. Vi er de førende entreprenører herhjemme i opførelsen af CLT-byggerier, da det er et område, som vi har investeret massivt i siden 2017.
Det moderne Adserballe & Knudsen er vokset ud af en gammel tømrer-virksomhed, og vi har fortsat i dag en egenproduktion på cirka 50 tømrere. De udfører både arbejder på vores hovedentrepriser og på mindre fagentrepriser, herunder tag- og facaderenoveringer, indvendig aptering samt montage-opgaver. I vores samlede portefølje spænder projekterne fra 10 til 500 mio. kr. fordelt på følgende områder:
– Renovering i hovedentreprise
– Nybyggeri i totalentreprise
– CLT-byggeri
– Større tømrerentrepriser
ANSVARLIGHED OG BYGBARHED
Bygbarhed er den vigtigste kvalitet for enhver entreprenør, og hos Adserballe & Knudsen lever vi af at virkeliggøre visionerne hos vores kunder og sam-arbejdspartnere. Vores ambition er at være markedets mest attraktive samarbejdspartner, og vi går ind i vores projekter for at skabe et fælles fundament i byggeorganisationen og finde løsninger, der kommer alle interessenter til gode. Vi er ikke bange for at skride til handling, og vi læner os ikke tilbage og overlader ansvaret til andre aktører.
Vi lægger stor vægt på at skabe tætte samarbejder med bygherrer, rådgivere, underentreprenører, drift, beboere og eventuelt andre interessenter. På vores sager anbefaler vi altid at indlede processen med et Kick Off seminar, hvor vi formulerer fælles mål og værdier.