Nyborg Kommune er en attraktiv kommune lige midt i Danmark. Vi har hyggelige handelsgader og rigtig mange både historiske og kulturelle seværdigheder. Der er ca. 32.000 indbyggere i Nyborg Kommune, der dækker et areal på 278 km²
Kommunen er en mangfoldig arbejdsplads med omkring 2.500 ansatte. Det er ingeniører, akademikere, økonomer, sosu-assistenter, socialrådgivere, pædagoger, kontorfuldmægtige og mange andre side om side. Mulighederne er uendelige og arbejdet meningsfyldt - du arbejder for Nyborg Kommunes borgere og brugere.