Hej - og velkommen til Livsværkstederne i Gellerup.
Livsværkstederne er en del af KFUM's sociale arbejde. Vi bestræber os på at være et fællesskab, der giver mennesker mod og handlekraft til at indgå og bidrage i nye sammenhænge ved at styrke den enkelte og påvirke fællesskabet.
Tilknyttet Livsværkstederne er Café Vita, som alle hverdage tilbyder kaffe, frokost og gode snakke. Her afholdes der også med jævne mellemrum arrangementer ud af huset, ligesom der også ofte inviteres til særlige arrangementer i cafeen.
Cafeens køkken kan, ved bestilling, levere mad ud af huset.
Hos Livsværkstederne tilbyder vi også gratis og uvildig udlændingeretshjælp samt økonomisk- og juridisk rådgivning for alle, der måtte have brug for det.
Du kan booke en tid ved en af vores rådgivere via vores hjemmeside.
Gennem et joint-venture med Det Boligsociale hus i Gellerup er vi også en del af Gellerup Works. Hovedmålet er at skabe muligheden for mennesker at opleve den tilfredsstillelse og anerkendelse, der ligger i at være en del af et arbejdsfællesskab. Tanken er, at positive jobopleveler inspirerer til jobsøgning og uddannelse til gavn for den enkelte og for fællesskabet. Indtil videre består Gellerup Works af to tiltag: Sjak og Byg Gellerup og Verdenshaverne.
Livsværkstederne har desuden et samarbejde med Aarhus Kommune omkring forskellige beskæftigelsesforløb.
Du kan finde mere information omkring de forskellige tiltag på vores hjemmeside.