NOVAX A/S blev etableret i 1982 ud fra et behov om at give læger bedre overblik over deres patientjournaler. 40 år senere er visionen den samme: At ingen skal mangle information til at træffe det bedste sundhedsfaglige valg. Og for at give vores brugere de bedste betingelser for at træffe de valg, kommer du til at udvikle produkter i tæt samarbejde med dem.
Vores patientjournalsystemer bliver dagligt brugt af læger, virksomheder og kommuner i hele landet. Og når langt de fleste sundhedsplejersker åbner for deres computer, klikker de på NOVAX-ikonet. Det er altså meningsfuld software, du bliver en del af, som hjælper til at behandle mennesker helt fra spæd til den erfarne alder. Og som en del af NOVAX A/S er du med til at kigge frem og udvikle til fremtidens sundhedssektor, samt hvilke behov der kommer til at være i en branche, hvor der bliver stillet store krav og tingene aldrig står stille.
Som ansat hos NOVAX A/S bliver du en del af et fællesskab. Vi er en familieejet virksomhed, hvor døren til direktøren altid er åben, og der er tillid til medarbejderne uden at kigge dem over skulderen. Vi har et stort fokus på worklife-balance, så arbejdstider er fleksible og der er rig mulighed for at arbejde hjemmefra. Derudover afholder vi fester og aktivitetsarrangementer. To gange om ugen kan du sågar få massage, og så kan du godt lade madpakken ligge derhjemme – vi har egen kok.
Du bliver kollega til omkring 70 medarbejdere fordelt på tre kontorer i Lystrup, Taastrup og Malaga.