Praxis Forlag A/S har fokus på at skabe de bedste læremidler og it-løsninger til de praksisorienterede uddannelser og faglitteratur af høj kvalitet til gymnasiale og videregående uddannelser samt det private marked.
Helt tilbage i år 1900 blev Erhvervsskolernes Forlag oprettet af de danske erhvervsskoler. Nyt Teknisk Forlag er senere udsprunget af en fusion mellem Ingeniøren Bøger og Erhvervsskolernes Forlag. I 2014 slog forlaget sig sammen med itai A/S og skiftede navn til Praxis. I 2020 indgik vi samarbejde med Alinea og blev til Praxis Forlag A/S.
Praxis er i dag en bredt favnende virksomhed, der ønsker at være i front med den digitale udvikling inden for læremidler og it-integration med skolernes systemer. Det betyder, at vi har læremidler og produkter målrettet disse områder:
• EUD10/10. klasser
• Erhvervsuddannelser
• Gymnasiale uddannelser
• Videregående uddannelser
• Efteruddannelser
• Det private marked
Praxis har afdelinger i København, Odense og Aabenraa.
Praxis Fonden er en erhvervsdrivende fond, som bygger på en nonprofit-organisation med lang historik i uddannelsessektoren. Fonden ejer 49 % af aktierne i Praxis Forlag A/S, og Lindhardt og Ringhof A/S ejer 51 %.