Dansk Psykoterapeutforening repræsenterer psykoterapeuterne i Danmark. Foreningen blev grundlagt i 1993 og har i dag flere end 3000 medlemmer, der alle som minimum har en fireårig psykoterapeutuddannelse bag sig.
Foreningen har også et medlemsforum for de 35 godkendte psykoterapeutiske uddannelsessteder.
Dansk Psykoterapeutforenings vigtigste opgaver er at sikre en høj kvalitet i det psykoterapeutiske arbejde, at forbedre vilkårene for psykoterapi og psykoterapeuter i Danmark, og at gøre det nemt og trygt for alle at få hjælp fra en veluddannet og erfaren psykoterapeut.