Vi forbinder Danmark. Til gavn for alle.
Gennem mere end et århundrede har TDC NET været med til at binde Danmark tættere sammen.
Siden den visionære C.F. Tietgen i 1882 etablerede Kjøbenhavns Telefon-Selskab - og foretog sine første opkald. Til i dag, hvor vi døgnet rundt sikrer, at hele landet er forbundet.
Fra bølgerne ved Vesterhavet til klipperne på Bornholm. Fra Skagen mod nord til Gedser i syd. Fra den store verden, og helt ind i vores hjem.
Det er en gevinst for Danmark, når vi hænger godt sammen.
Lande med god infrastruktur klarer sig bedre - både socialt og økonomisk.
Men udviklingen står ikke stille, og Danmark skal fortsat være et foregangsland – også digitalt.
Opgaven er monumental. Investeringen er kolossal. Men det er forudsætningen for, at alle får del i de store muligheder, som fremtiden bringer.
TDC NET har - med vores historie - et særligt ansvar. Derfor skaber vi den næste generation af landsdækkende, digital infrastruktur.
Med sikre og lynhurtige netværk binder vi virksomheder, hospitaler, skoler - du og jeg - endnu bedre sammen.
Med hinanden. Og med resten af verden.