Hyundai Motor Company blev grundlagt i 1967, og i 1992 blev Hyundai introduceret til det danske marked. Hyundai er ikke bare et brand, der er vokset markant i danskernes bevidsthed og hjerter de seneste år. Det er også et brand med store ambitioner om at køre forrest, hvad innovation og nytænkning angår.
Hyundai Motor Company har aktiemajoriteten i den anden store Sydkoreanske bilfabrikant Kia Motors. Sammen med søstermærket Kia er koncernen verdens fjerdestørste bilproducent, og Hyundai er i dag verdens femtestærkeste bil-brand og 38. stærkeste brand alt i alt.
Hyundai satser stort på Europa og har derfor etableret et designcenter i Tyskland under ledelse af Peter Schreyer, som også er kendt for sin medvirken til designet af en række anerkendte mærker fra Tyskland. Gennem årene har flere Hyundai modeller vundet internationale anerkendelse for sit innovative design. Eksempelvis vandt Hyundais nye SUV, KONA , og den elegante coupéformede i30 Fastback den prestigefulde, europæiske designpris IF Design Award.
Hyundai Motors Europe (HME) er den europæiske salgs-, marketings- og serviceafdeling af Hyundai Motors Corporation (HMC), og har ligeledes hovedsæde i hjertet af Frankfurt i Tyskland.
I dag har flere end 100.000 danskere valgt at køre i en Hyundai.