Joint Movement and Transportation Organization bliver i daglig tale ofte kaldet for "JMTO". Vores opgave er at indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt.
Med andre ord sørger vi for, at logistikken fungerer. Både når der skal friske forsyninger og materiel ud til de danske soldater i et operationsområde i Mellemøsten eller kampvogne skal til Tyskland på skydeøvelse. Logistik, der virker, er ofte forudsætningen for alle Forsvarets aktiviteter både ude og hjemme - vi sætter en ære i at få det til at virke.