MBYland kombinerer klassisk landskabsarkitektur med en kreativ tilgang til urbant design. Tegnestuens projekter opstår i en specifik og undersøgende dialog med stedet, brugerne, klienten og den særlige situation i det offentlige rum. Kunst og scenografi fungerer som værdifulde bidrag i formgivningen af nye, åbne former for byer og landskaber.
MBYland har mangeårig ekspertise inden for by- og landskabsdesign. Et tæt samarbejde med BSAA arkitekter og BSAA URBANlab giver ballast i form af et velfunderet portefølje inden for bæredygtig planlægning og landskabsarkitektfaglig opgaveløsning på alle niveauer.
Vi investerer i at dele viden, elsker vores profession og har det sjovt, mens vi arbejder. Vi vægter det gode samarbejde højt, da kreativitet trives bedst i et velfungerende arbejdsmiljø.