Siden 1950 har familien Bradal opkøbt, sorteret, forarbejdet og videresolgt alle former for jern og metal til konkurrencedygtige priser.
Bradals Produkthandel drives i dag af Thomas Bradal, tredje generation skrothandler, der med en stor portion erfaring og drivkraft har udviklet virksomheden, så den i dag er en af landets førende inden for genvinding af jern- og metalaffald - med en forventet vækst på mellem 300-500 % i løbet af de næste tre år. Hos Bradals Produkthandel har vi en klar strategi om at holde os konkurrencedygtige. Kvaliteten skal være høj og ensartet, udgifterne lave, så vi kan tilbyde gode priser, høj miljøsikkerhed og udstrakt service bestående af personlig betjening.
Størstedelen af det skrot vi opkøber, eksporteres til hele verden. Skrottet udskibes fra Fredericia Havn, som er Danmarks dybeste.