DG Media er et skandinavisk mediehus med kontorer i København og Stockholm. Hos DG Media er vi ca. 50 medarbejdere, der repræsenterer over 100 magasiner, blade, årsudgivelser og medier. Samlet set over 1.000 udgivelser om året. Den samlede årlige omsætning ligger over 200 mio. kr., og vi håndterer mere end 16.000 annonceordrer årligt.
DG Medias målsætning er at skabe lønsom kommunikation for vores kunder. Vi varetager annoncesalget for en lang række solide og seriøse fagblade og specialmagasiner. Vi udvikler kommercielle, digitale løsninger, som omfatter jobdatabaser for specialister og sponsorhvervning for foreninger og konferencearrangører. Desuden repræsenterer vi 14 forskellige digitale jobdatabaser. Sammen med størstedelen af disse kunder har vi udviklet Profiljob-netværket, som i dag er en af de største jobdatabaser for ledere og specialister i Danmark.
Vi tror på, at det gode annoncesalg kombinerer seriøs rådgivning og professionelt salg. Derfor understøtter vi ofte vores arbejde med analyser, som dokumenterer effekten af medietrykket. Index Danmark måler hovedparten af vores medier, og vi gennemfører selv løbende effektanalyser (tidligere Page Traffic Analyser) for at forstå virkningen af annoncerne og dele viden med annoncekunderne, så de kan optimere effekten af marketingindsatsen.
DG Media er nu ejet af Aller Media. I Danmark er vi flyttet ind i Aller Medias domicil på Havneholmen, og vi har siden lagt et entydigt fokus på hovedopgaven med at være en stærk og ordentlig annoncepartner for de medier, som vi samarbejder med.