Eventure blev grundlagt i 2009 af Thomas Vester og Glenn Mott.
Eventure er en dansk forening, som dagligt skaber personlig og faglig udvikling i tredjeverdenslande. Det gælder både udvikling for den lokale befolkning såvel som udvikling for frivillige vesterlændinge. Foreningens erklærede mål er, at forbedre levevilkår og livskvalitet for mennesker i udviklingslande gennem langsigtet, bæredygtig udvikling.
Eventure skaber ikke kun værdi for børn og unge i tredjeverdenslande. Projektets frivillige har også mulighed for en enorm personlig udvikling. Efter endt ophold på et af foreningens projekter, er det muligt at fortsætte det sociale engagement gennem støttegrupper med andre tidligere frivillige.
Foreningens projekter ligger i Zambia og Nicaragua.
Endelig tilbyder Eventure i samarbejde med Kilden; en unik CSR-opsætning til små og mellemstore danske virksomheder, som gennem deres engagement i foreningens projekter får mulighed for at udvikle en virksomhedskultur med stærke værdier og indsigter.
Læs mere om vores CSR arbejde under “CSR Fællesskabet”.