For et digitalt København
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at digitalisere Danmarks største arbejdsplads.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads, hvor du sammen med ca. 400 ambitiøse kollegaer kan prøve kræfter med en bred palette af opgaver inden for IT, digitalisering og ny teknologi.
Koncern IT servicerer omkring 45.000 medarbejdere i hele Københavns Kommune og er med cirka 400 ansatte en af Danmarks største it-arbejdspladser.
Vores IT har betydning for, at Københavns Kommunes ansatte har de bedste digitale værktøjer til at servicere borgerne. Vi leverer og drifter it-infrastrukturen i alle kommunens forvaltninger. Vi bidrager til udvikling af digitale løsninger, rådgiver om ny teknologi og sikrer sammenhængende processer på tværs af kommunens it-udvikling.