Det specialiserede socialområde i Region Midtjylland løser en række komplicerede sociale opgaver i samarbejde med kommunerne. Det sker i form af dag- og døgntilbud, undervisning og rådgivning til borgere med svære handicap, massive sociale problemer eller psykiatriske diagnoser. Området driver desuden sikrede institutioner for børn og unge.