Fælles kraft. Din styrke.
Styrken ligger i fællesskabet. Derfor samarbejder vi med idrætsforeninger, kommuner og eksterne samarbejdspartnere om at få danskerne ud i naturen og ind på banerne. Børn og seniorer, begyndere og rutinerede.
Sammen med Nordsjællandske foreninger arbejder vi hele tiden på at give foreningslivet de bedste muligheder for at udvikle sig. Kravene til idræt og motion er i konstant forandring, og det kræver, at foreninger flytter sig og bliver klar til at møde medlemmernes behov. Derfor tilpasser vi vores aktiviteter, så de passer lokalt og understøtter udviklingen i netop din forening.
Hvad enten du har brug for uddannelse af trænere, hjælp til organisering af foreningen eller konkrete idrætstilbud, så har vi noget på hylderne.
DGI Nordsjælland er til for idrætsforeningerne i 11 kommuner: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal.
Vi arbejder for over 550 medlemsforeninger med mere end 135.000 aktive idrætsfolk.