VEJ-EU er en selvstændig forening, som er dannet af aktører inden for vejsektoren og har rødder tilbage til 1976. Vores formål er at understøtte vejsektorens behov for ny viden og skubbe til en ny teknisk udvikling inden for området.
Vores formål understøttes af vores tre kerneydelser:
- Kurser
- Videnformidling
- Viadania
Vores kurser har til formål at efteruddanne arbejdsstyrken i vejsektoren. Vi udbyder kurser for specifikke faggrupper inden for vejsektoren, hvor kurserne er tilrettelagt ud fra den efterspørgsel og feedback, der har været fra vores kursister.
Fokus for vidensformidling er at styrke samarbejdet på tværs af sektoren, og få delt viden på tværs af faggrupper. Vi udvikler mindre, tekniske seminarer som et led i etableringen af nye kurser og til formidling af viden over for en bredere del af vejsektoren. Dette foregår gennem forskellige seminarer, workshops, netværksmøder og netværksgrupper.
Viadania er et samarbejde, som vi har etableret. Dette har til hensigt at sikre de rette kompetencer til Danmarks virksomheder ved at skabe dialog mellem parterne i trafik- og anlægssektoren. Målet er at få flere ingeniører uddannet til trafik- og anlægssektoren.
Du kan finde mere information om tilmelding til kurser, udbudte seminarer og workshops, samt tilmeldelse af vores nyhedsbrev på vej-eu.dk.