IT-Forsyningen er et tværkommunalt § 60-selskab, der varetager IT-drifts- og serviceopgaven for vores fire ejerkommuner Allerød, Ballerup, Egedal og Furesø Kommune. Formålet er at sikre et stabilt, moderne og fremtidssikret IT-driftsmiljø og den bedst mulige digitale platform til løsningen af de kommunale kerneopgaver for vores ejerkommuner.
Vi er 45 ansatte der servicerer ca. 13.000 brugere fordelt på rådhuse, jobcentre, skoler og institutioner, der dækker et samlet befolkningstal på ca. 158.000 borgere.
Vores opgaver spænder bredt over drift og service ift. kommunernes IT, herunder support, ansvar for infrastruktur (datacenter, servere, netværk og telefoni), ansvar for teknisk sikkerhed, styring af IT-arkitektur, IT-faglig rådgivning og støtte samt indkøb af al IT-udstyr og basis-software.
Se mere på www.it-forsyningen.dk