Dér, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder, ligger Rudersdal Kommune: En klynge af større og mindre byer og landsbyer, omgivet af smukke skove, søer og grønne områder.
Rudersdal Kommunes vision er at være Danmarks bedste bokommune.
Kommunen servicerer knap 54.500 borgere. Kommunens borgmester er Jens Ive (V), mens Bjarne Pedersen er kommunaldirektør.
Rudersdal Kommune som arbejdsplads
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.
Rudersdal Kommune er kendetegnet ved at være en attraktiv arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere, der arbejder effektivt med kvalitet i arbejdet og har en fremsynet ledelse på alle niveauer. Det betyder, at medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø sættes højt, og der er en høj grad af medarbejderindflydelse og ansvar. Kompetenceudvikling og kvalitet i arbejdet er i centrum, og dette understøttes af samarbejde og helhedstænkning. Ledelsen på alle niveauer motiverer og inspirerer gennem dialog og handling.
Har du lyst til at blive en del af os?
Du finder de ledige stillinger i Rudersdal Kommune på www.rudersdal.dk/job, hvor du også har mulighed for at abonnere på kommende stillinger.