Syd- og Sønderjyllands Politi er – målt på geografi – blandt landets største politikredse og dækker Esbjerg, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Fanø kommuner.
Der er godt 900 ansatte i politikredsen, der servicerer de 443.000 borgere i området. Antallet af ansatte er fastsat efter politikredsens størrelse, antallet af indbyggere, antallet af sager og arbejdsopgaver i øvrigt.
De daglige politimæssige opgaver er præget af, at der både er storbymiljø, gamle købstæder, landsbyer, omfattende naturområder, landbrug, strande og grænsen til Tyskland.