Om Sustain Festival Copenhagen:
Sustain Festival Copenhagen er Københavns første bæredygtige festival. Festivalens mål er skabe en platform, der kan underholde, inspirere og engagere borgere og erhvervsliv til aktivt at deltage i helhedsorienterede løsninger, der skal sikre en bæredygtig fremtid i Danmark.
Sustain Festival Copenhagen afvikles i samarbejde med en række førende virksomheder, NGO’er, organisationer og individuelle, der stolt kan fremvise Københavns største event indenfor bæredygtighed. Fordelt på tre indholdsrige dage, strækker aktiviteterne sig fra konferencer, debat, foredrag, workshops til oplevelser indenfor byrum, film, mad, design, kunst, installationer og live optrædener.
Festivalen byder bl.a. på:
• Byttemarked
• Økologisk folkekøkken
• Økologisk cocktailbar
• Workshops
• Symposium
• Konferencer
• Foredrag
• En messe med over 30 udstillere
• Fashion shows
• Børneaktiviteter
• Kunstinstallationer
• Film fremvisninger
• Live musik
Vores mission:
Sustain Festival Copenhagen har grundlagt festivalen på to overordnede søjler.
Vores mission er:
At skabe en platform, der på letforståelig og folkelig vis kan demonstrere, hvordan den enkelte borger kan bidrage til et bæredygtigt Danmark, hvor de teknologier og løsninger, vi kender allerede i dag, bringes i anvendelse.
At skabe en sekundær platform hvor professionelle, NGO’er og organisationer kan dele viden om samfundsansvar, bæredygtige initiativer og teknologi, samt hente viden om, hvordan dette kan skabe vækst og positive bundlinjer.