Modulopbygget filterløsning der fjerner svovlbrinte fra kloak, afløb og vandsystem. Modulfilteret er en fleksibel, robust, kemikaliefri og billig metode til at bekæmpe svovlbrinteproblemer i vores spildevandssystemer.
Centralisering af spildevandsrensningen, kloakering af det åbne land samt separering af regn- og spildevand hjælper forsyningerne til en bedre rensning af spildevandet og en mere rentabel drift af renseanlæggene. Disse tiltag afstedkommer imidlertid et nyt problem med stærkt forøget svovlbrintedannelse i kloaksystemet.
De afledte omkostninger ved denne svovlbrintedannelse kan nemt overstige den ønskede effektiviseringsgevinst. Sulfinizer sætter ind overfor de stigende svovlbrinteproblemer, og løser og fjerner dem på en måde, som ikke belaster hverken miljøet eller arbejdsmiljøet.