Smag&Smil (tidligere Kai Thor) har leveret kulinariske løsninger til organisationer, myndigheder og store dele af det danske erhvervsliv siden 1974. I dag leverer vi løsninger inden for flere forretningsområder, hvor vores primære fokus er event catering og kantineløsninger.
Siden starten har vi skærpet kravene til det gode køkken, og i dag leverer vi gourmetoplevelser, der går hånd i hånd med nøglehulsmærkning og en aktiv holdning til madspild.
Udvikling har altid været en prioritet hos Smag&Smil. Vi lader os inspirere af tidens trends, men glemmer ikke det håndværk, der har skabt en god klassiker. Vi sætter standarden højt – og det motiverer os til at skabe, forme og udtænkte nyt – og stort. I 2018 serverede vi til 38.000 gæster til Guns N’ Roses koncert på Dyrskuepladsen i Odense – og vi kan sagtens bide over endnu mere.