SSB er en idrætsforening med ca. 2.000 medlemmer på Vesterbro, København. Vi benytter frivillige trænere og vores ambition er, at lave idræt for alle og være opsøgende, igangsættende, rummelige og sociale.
Vi mener, at foreningslivet bl.a. er det kit som binder Danmark sammen, og det er det, som hver dag får os til at finde vej til hjertet af Vesterbro, hvor SSB Vesterbro Idrætsforening holder til.
For os er begreber som fællesskab og rummelighed vigtigere end resultater. Vi har ca. 100 frivillige idrætstrænere, der skaber levende fællesskaber og fysisk aktivitet for børn og voksne. De frivillige er det bærende element og deres indsat har en gigantisk betydning for foreningen.