Rønnow Arkitekter tilbyder rådgivning i alle byggeriets faser inden for vores kerneområder, som er kulturarv og læringsmiljøer. Vores projekter spænder fra restaurering, transformation, om- og tilbygning samt vedligeholdelse af kulturhistoriske bygninger til nybyggeri i historisk kontekst.
Arkitektur er kultur. Den er identitetsskabende og inkluderer både fortid, nutid og fremtid. Manifesteringen af denne identitet, på et givent sted, til en given tid, skaber et unikt værk. Hos Rønnow Arkitekter er vi bevidste om at skabe en tæt dialog mellem bestående og nyt. Vi tror på tidssvarende arkitektur med respekt for og i dialog med det eksisterende.
Arkitektur forandrer. Den griber ind og blander sig i vores bevidsthed. Kommunikerer, motiverer og inspirerer. Hos Rønnow Arkitekter mener vi, at god arkitektur er en ærlig fortælling. Og at den kan begejstre i sin enkelhed. Vores projekter vil ikke være højtråbende og provokere, de vil bevæge og de vil overbevise. Vi stræber efter ikke kun at skabe fysiske rum, men også rum der berører og vækker sanser. De rum vi ikke ser, de rum der giver livskvalitet.
Arkitektur skaber mærkbar merværdi. Merværdi med mennesker i midten. Hos Rønnow Arkitekter jagter vi ikke modefænomener og døgnfluetendenser, men bestræber os tværtimod på at udvikle bæredygtige koncepter, hvor kulturværdi, miljømæssig værdi, økonomisk værdi og brugsværdi forenes.
Se mere om tegnestuen på www.ronnowarkitekter.dk