BYENS HELHED
Pålsson Arkitekter arbejder med byen - med byens huse og byens rum - med byens bevaring og byens fornyelse. Gennem mere end 25 år har tegnestuen udviklet løsninger og gennemført projekter, som skaber bedre rammer for livet i byen.
RENOVERING / MODERNISERING
Tegnestuens kerneområde er renovering og modernisering af både ældre og nyere etageejendomme. Vores tilgang er helhedsorienteret, uanset opgavens omfang. Vi har fokus på den gode arkitektur, det gode håndværk og på at finde de bedste løsninger for de midler, der nu er til rådighed. Vi kan alt det med byggestyring, præfabrikation og de andre svære ord. Og vi glemmer aldrig målet med det hele: at skabe menneskelig trivsel i smukke og velfungerende rammer.
NYBYGGERI OG NYE BYGGEMETODER
Tegnestuen projekterer også nye huse. Men selv om hvert hus er sit eget, kan man godt bruge rationelle systemløsninger. Tegnestuen er gået forrest i anvendelsen af præfabrikerede løsninger, som holder prisen nede og kvaliteten oppe.
ENERGI OG RESSOURCER
Global opvarmning og fremtidig ressourcemangel tvinger os til at tænke energirigtigt – også i vores boliger. Tegnestuen beskæftiger sig dagligt med energirenovering og har over en årrække oparbejdet de nødvendige værktøjer og know-how til at træffe fornuftige og gennemtænkte løsninger, der kan forlænge ejendommens levetid og optimere indeklima og driftsøkonomi.
Følg os på facebook: www.facebook.com/paalssonarkitekter