På grænsen mellem Fredensborg og Hørsholm ligger NGG, der er en af Danmarks største privatskoler. Tryghed, faglighed og fællesskab er nøgleordene for hverdagen på NGG.
Mange børn har brug for faglige udfordringer, inden de starter i skole. Derfor har NGG forskolen, Ællingen, hvor barnet får udviklet sin naturlige lyst til at lære. Det sker gennem leg, så barnet får sociale færdigheder til at lære i fællesskab. Ællingen skaber en blød overgang til 0. klasse.
I indskolingen og på mellemtrinnet er undervisningen skemalagt, skoledagene er kortere, og lektiecaféer er et tilvalg. NGG har egen SFO, Svanereden, der skaber sammenhæng i elevernes hverdag med udflugter og spændende aktiviteter.
I udskolingen får eleverne fag og arbejdsmetoder på gymnasieniveau, og der tilbydes valgfag inden for sprog, biotek og fitness. I udskolingen sikrer vi, at eleverne har mulighed for at dyrke deres talenter. Som specialisering tilbyder NGG deltagelse i Akademiet for Talentfulde Unge, Super Science med oplevelsesorienteret undervisning, Cambridge-engelsk, Music Academy og Sports College.
På gymnasiet fortsætter talentdyrkelsen, og vores faglige resultater ligger i top. NGG er ikke det største gymnasium, fordi vi vægter kvaliteten i fagligheden, nærværet i læringen og traditionerne højere end kvantitet. Der er bevidst færre elever i hver klasse, fordi det skaber bedre sammenhold og mere plads til faglighed, udvikling og venskab.
Endelig har NGG en international afdeling med over 240 elever og 30 lærere. Den internationale afdeling tilbyder International Primary Curriculum (IPC) og Cambridge International Exams (CIE). Fra 2019 er det intentionen, at det skal være muligt at tage en international gymnasieuddannelse, IB, på NGG.
På NGG har vi de rammer, der sikrer, at eleverne når langt i livet. Talent forpligter både for eleverne og for skolen. På NGG tager vi elevernes fremtid alvorligt og motiverer dem til at få mest muligt ud af deres talent.
Alt kan læres. Lige her. På NGG.