Miljøstyrelsen holder styr på Danmarks miljø, så danskerne har rent vand indånder ren luft, bevæger sig rundt i en rig natur, bruger og genanvender produkter som indeholder sikker kemi. Vi understøtter grøn produktion i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.
Som medarbejder i Miljøstyrelsen bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med masser af videndeling og sparring på tværs af faggrupper.
Nye kollegaer vil blande sig med erfarne medarbejdere og sammen skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur.
Sammen med mere end 900 kollegaer i hele landet, bliver vi Danmarks øjne, øre og hænder på alle områder af natur og miljø i Danmark.
Vi har fem ambitiøse strategiske fokusområder:
1) Innovativ natur- og miljøregulering
2) Moderne natur- og miljøovervågning, data og formidling
3) Gode natur- og miljøvurderinger og viden til borgere og virksomheder
4) Fremme af grøn produktion, cirkulær økonomi og en bæredygtig udvikling
5) Tætte og aktive relationer til verden omkring os