Mielec Engineering & Naval Architecture udfører alsidig rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktudvikling, structural engineering, composite engineering, yacht- og skibsdesign samt generel projektledelse.
Aktiviteterne har primært fokus på kompositindustri, vindenergi, den maritime branche samt maskin- og plastindustrien, men kunder fra alle brancher med behov for ingeniørmæssig innovation, 3D-CAD konstruktion, beregning, simulering og dokumentation er altid velkomne til en snak om, hvad der kan tilbydes indenfor netop deres felt.
Mielec Engineering & Naval Architecture har kontorfællesskab og tæt samarbejde med Villesen Engineering. Desuden indgår begge disse virksomheder i Blue5 Engineering, et sydjysk netværk af erfarne og kompetente, selvstændige, rådgivende ingeniører, der samarbejder om såvel større som mindre projekter, hvor der udveksles ressourcer, kompetencer og specialistviden efter behov til de enkelte projekter.