I MT Højgaard Holding-koncernen nytænker og skaber vi de fysiske rammer for mennesker ved at udvikle, planlægge og udføre byggeri, service og infrastruktur i Danmark og på udvalgte markeder i udlandet.
Det har vi gjort i mere end 100 år – og det bliver vi ved med.
Vi gør det gennem samarbejde, som vi baserer på dialog og tillid, og med vores høje faglighed bidrager vi til flere bæredygtige løsninger i det byggede miljø.
Vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig omstilling af bygge- og anlægsbranchen ved:
• Aktivt at påvirke branchen og byggeriets rammebetingelser i en mere bæredygtig retning.
• Systematisk at integrere ambitiøse klima- og miljøtiltag i vores kernedrift.
• At minimere spild og udnytte ressourcer bedre for at forbedre både produktiviteten og den ressourcemæssige bæredygtighed.
• At opgøre vores direkte og indirekte klimapåvirkning mere præcist, så vi målrettet kan reducere vores udledning af drivhusgasser.
• At have fokus på diversitet og inklusion.
• At være en mangfoldig arbejdsplads, der afspejler befolkningens sammensætning, og hvor forskellighed ses som en styrke.
MT Højgaard Holding udøver aktivt ejerskab og underbygger udviklingskraft i koncernselskaberne gennem specialkompetencer og aktiv sparring. Koncernens selskaber er:
• MT Højgaard Danmark – byggeri, anlæg og infrastruktur
• Enemærke & Petersen – nybyg, renovering, service og strategiske partnerskaber
• MT Højgaard Projektudvikling – projektudvikling og realisering af byggeri og Offentligt-Privat Partnerskab (OPP).