Firmaet er med sine ca. 50 medarbejdere et mellemstort rådgiverfirma, der i de seneste år har været inde i en dynamisk udvikling præget af fremgang for såvel traditionelt byggeri som installationstunge projekter indenfor sygehuse og psykiatri.
Lyngkilde løser opgaver på hele Sjælland, Lolland, Falster og Møn.
Med afdelinger i Næstved og Køge kan vi dels tilbyde lokalkendskab dels tilbyde at være til stede med kort varsel, når dette er nødvendigt.
Firmaet råder over certificerede statikere i konstruktionsklasserne KK2 og KK3/KK4 og projekterer alle former for bærende konstruktioner. I vores installationsafdeling håndteres El, VVS og Ventilation.
Vi har en Miljø- og Indeklimaafdeling, der beskæftiger sig med rådgivning vedr. industrimiljø, forurenet jord og grundvand samt indeklima, herunder undersøgelser for fugt og skimmelsvamp.
Bygherrerådgivning, bl.a. i forbindelse med udbud af større og komplekse byggesager, håndteres af vores udviklingsafdeling. Vi råder over medarbejdere med speciale i energimærkning, alternativ energi og Passivhuse.
I sammenhæng med firmaets specifikke erfaringer med renovering af bygninger i drift vil dette være grundlaget for at sammensætte et højt kvalificeret og motiveret team, som dækker alle specialer, der er nødvendige til den optimale løsning af enhver opgave.
Lyngkilde har i øjeblikket en bred vifte af opgaver, der sikrer ”friske” referencer indenfor alle de funktioner, som indgår i traditionelle og specielle byggesager. Dermed kan vi tilbyde opdateret viden til fremtidige byggerier.