Mennesket elsker den gode historie. Vores speciale er at sætte ord på jeres. Vi er et lille bureau med stor handlekraft, som kender mediebranchen indefra, har styr på den kreative værktøjskasse og ved, hvad der virker.
Vi er specialister i kommunikation, som skaber interesse og engagement hos modtageren, og kan hjælpe dig med at styrke din kommunikations- og markedsføringsstrategi.
Lad os tage os af din virksomheds kommunikation på hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve og øvrige kanaler. Vi holder snor i det hele, fra strategi over planlægning til contentproduktion, og hjælper også gerne med branding, PR og pressekontakt.
Har du brug for et magasin, medlemsblad, jubilæumsskrift eller kundeudgivelse, har vi både passionen, erfaringen og værktøjerne til at hjælpe dig. Vi kan styre hele processen fra udvikling af koncept og visuel identitet til produktion af engagerende indhold, den færdige opsætning, kvalitetstjek og koordinering med trykkeriet.
Vi tror på, at kreativitet er et must i moderne kommunikation, for kun ved at tænke nyt og skille sig ud kan man trænge igennem den digitale støj. Vi bruger tips og tricks fra vores baggrund i magasinbranchen, hvor vi blev eksperter i at ramme målgrupper og skabe en følelse af tilknytning og engagement imellem modtager og brand.