Vision - Mit hus er dit hus
Fællesskab – familie i størrelse XL
Horsens Valgmenighed tror på, at kirken består af relationer imellem mennesker og Gud. Vi ser frigørende fællesskaber opstå, hvor troen på Gud og den almindelige hverdag spontant deles både mellem enkeltpersoner og familier. Fællesskaber, som letter dagligdagen, så skjulte resurser bliver synlige, og drømme om fornyelse og fornøjelse igen vækkes til live – for vi vil leve for mere end os selv.
Børnene – kirkens nutid
I Horsens Valgmenighed ønsker vi, at børnene lærer Gud at kende. Samtidigt ønsker vi også at lære af børnenes umiddelbare tilgang til Gud. For børnene er ikke bare kirkens fremtid, men også kirkens nutid. De bygger både bro imellem familier og imellem familien og samfundet.
Byen – min gave og min opgave
Horsens Valgmenighed ønsker vi, at byen skal erfare Gud. På den anden side tror vi også, at Gud allerede møder mennesker lige der, hvor de er. Derfor vil vi engagere os i byen og bede for dens fremgang. For som der står i Bibelen: ”Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt” (Jer 29,7). Visionen er centreret omkring formålsparagraffen i vore vedtægter: "Valgmenigheden arbejder for at kalde til personlig tro og efterfølgelse af Jesus Kristus og til ansvarligt medlemsskab af kirken.