HAUT er scenen for alt det, vi normalt ikke ser. Her deler vi kunsten i rå form med publikum og åbner samtalen for nye perspektiver.
Med residencies, festivaler, samtaler og publikationer skaber vi det rum for kunstnerisk udvikling, vi selv har savnet, og inviterer danske og udenlandske scenekunstnere med indenfor.
HAUT blev stiftet i 2014 af et kollektiv af scenekunstnere og iværksættere og er i dag en professionel organisation med base i København. HAUTs kunstneriske ledelse varetages af Naja Lee Jensen.