Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark er en landsdækkende medlemsorganisation for 80 lokale frivilligcentre og selvhjælpsorganisationer.
FriSe er uafhængig af offentlige, partipolitiske og religiøse interesser. Vores formål eller mission er det samme som frivilligcentrene og selvhjælpens, nemlig at:
- fremme lokal frivillighed - og bidrage til social forandring og sammenhængskraft ved at samle foreninger, borgere, kommune og virksomheder om aktuelle sociale udfordringer. Vi ved, at frivillighed skaber velfærd og mening for den enkelte og for samfundet. Og vi er agtpågivende og debatterende overfor, hvordan krav og forventninger til frivilligheden udvikler sig.
- skabe mulighed for, at mennesker deler erfaringer om det, der er svært gensidigt og på lige fod. Det bidrager til bedre mestring af livet, og selvhjælp spiller en central rolle i det lokale sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde med egne initiativer og i samarbejdet med andre aktører.
FriSe arbejder for at understøtte og udvikle vores medlemmer kvalitet, synlighed og eksponering til gavn for de borgere eller foreninger, der hver dag får hjælp eller støtte fra vores medlemmer.
FriSe driver også selvstændige projekter, som understøtter vores medlemmers virke og udvikling.