HVEM ER FREDERIKSBERG IDRÆT?
Frederiksberg Idræt er en medlemsorganisation for Frederiksbergs idrætsforeninger. Med knap 60 idrætsforeninger i ryggen, der samlet repræsenterer over 21.000 medlemmer, arbejder Frederiksberg Idræt i tæt samarbejde med Frederiksberg kommune og Frederiksbergs idrætsforeninger for kontinuerligt at udvikle, optimere og styrke idrættens vilkår på Frederiksberg og skabe de bedst mulige rammer for idrætsforeningerne og deres brugere. Det tror vi på, giver den bedste grobund for at sikre, at så mange borgere som muligt, får et sundt og aktivt liv med alle de gevinster, som motion og gode sociale foreningsfællesskaber giver.
Udover at varetage Frederiksberg idrætsforeningers interesser, ejer og drifter Frederiksberg Idræt også en række haller og idrætsanlæg på Frederiksberg, hvorved vi også administrerer tildelingen af tider til idrætsforeningerne.
Frederiksberg Idræt ejer:
Frederiksberghallerne
Mariendalshallen
Frederiksberg Idræt administrerer en række af Frederiksberg Kommunes faciliteter:
Kedelhallen
Bülowsvejhallen
Hermeshallen
Frederiksberg Idrætspark (herunder Damsøbadet, Tre Falke Hallen og Nandrupsvej Idrætsanlæg)
Frederiksberg Idræt administrerer tildelingen af tider til idrætsforeninger i en række skolegymnastiksale og på skolekunstgræsbaner:
Folkeskolerne på Frederiksberg
Johannesskolen
Falkonergårdens Gymnasium og HF
Frederiksberg Gymnasium
Frederiksberg HF
Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål – store og små – omkring idræt og motion på Frederiksberg.
Skriv til: fiu@fiu-frederiksberg.dk eller ring på 38 77 60 00.