Global handel binder os sammen på tværs af lande. Og handel skaber muligheder for at udvikle vores samfund og vores drømme. Men handel er også fyldt med dilemmaer og negative konsekvenser. Klimakatastrofer, fældning af regnskov, forurening, børnearbejde og, underbetalte kvinder i produktionen.
Etisk Handel Danmark er den danske platform for virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig og bæredygtig handel.
Vi samler dem, der vil og bør være med til at gøre en forskel i en bevægelse for etisk handel.
I vores fællesskab arbejder vi for, at flere og flere står sammen om at navigere efter fælles etiske principper. Og jo flere vi er, jo mere kan vi forandre.