Dialog mod Vold er et landsdækkende behandlingstilbud til voldsramte familier med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg og Slagelse. Vi tilbyder terapeutisk behandling til personer, der udøver vold i nære relationer samt deres partnere og børn. Vores behandling er gratis, og et behandlingsforløb skræddersys efter den enkelte, så vi sikrer den bedst mulige løsning. Vi har siden 2002 hjulpet voldsramte familier med at bryde voldsmønstret og finde nye måder at håndtere konflikter på
Al behandling udføres af psykologer og psykoterapeuter.
Dialog mod Vold er en del af Askovfonden, som er en non-profit NGO. Askovfondens administration, videnscenter og kommunikationsafdeling understøtter driften og udviklingen af organisationens seks afdelinger, herunder Dialog mod Vold.