Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er landsorganisation for studerende i Danmark. Gennem 20 medlemsorganisationer repræsenterer DSF ca. 165.000 studerende over hele landet. Med den baggrund og i tæt kontakt med en lang række samarbejdspartnere arbejder DSF dagligt for, at studerende i Danmark får de bedste uddannelser og levevilkår. Sådan har det været siden 1932.
DSF er ikke underlagt nogen form for partipolitiske interesser.
DSF's 15 medlemsorganisationer er uafhængige studenterråd og studenterorganisationer, primært ved længere videregående uddannelsesinsitutioner. Til dagligt arbejder medlemsorganisationerne på deres uddannelsesinstitution for, at de studerendes interesser bliver varetaget på lokalplan, men to gange om året samles alle medlemsorganisationer til DSF's politikkonference, hvor det er medlemsorganisationernes opgave at lægge DSF's politiske linje samt at vælge DSF's politiske ledelse.