Hvem er DKsyd TV ? Besøg os på www.dksyd.dk.
DKsyd TV er etableret i 2014 på baggrund af en programtilladelse, der er forlænget frem til udgangen af 2025 og finansiering fra Kulturministeriet.
Programtilladelsen og sendeområdet omfatter hele Sydjylland i en linie fra Horsens i øst til Esbjerg i vest og mod syd til den dansk-tyske grænse samt det nære Sydslesvig.
Hver uge udsendes via Kanal Syd 2 timers nye produktioner med sendetid tirsdage og fredage kl. 22.00-23.00 – hvortil kommer 25 timers genudsendelser i dagtimerne. Alle produktioner kan streames fra dksyd.dk.
DKsyd TV er i programtilladelsen defineret som en ikke-kommerciel TV-kanal, hvorfor der ikke indgår reklamespots – eller skjulte reklamer - i stationens udsendelser.
Kanalen har hjemsted i Sønderborg, og beskæftiger både ansatte samt dedikerede proaktive frivillige, der alle er ulønnede med passion for det at producere interessant TV til et bredt publikum i det dansk-tyske grænseland.
DKsyd TV er organiseret som en frivillig forening, og den overordnede ledelse varetages af en indsat professionel bestyrelse, der er sammensat af primært repræsentanter fra Grænselandets erhvervsliv.