DI Trekantområdet er en af DI's 18 regionalforeninger. Vi repræsenterer DI's medlemsvirksomheder i Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart kommuner, og vores medlemmer arbejder inden for en lang række brancher som f.eks. fremstilling, service, transport, handel, IT og rådgivning.
DI Trekantområdet arbejder for at skabe gode vilkår og vækstmuligheder for virksomhederne i et tæt samarbejde med de kommunale politikere og embedsmænd og Trekantområdet i Danmark.
DI Trekantområdet har særligt fokus på:
- At virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for
- At infrastruktur i området sikrer, at medarbejdere kan komme frem til deres arbejdsplads uden spildtid og at varer kan komme til og fra virksomhederne uden unødig besvær
- At den kommunale service og myndighedsbehandling er kvalificeret og servicebetonet